I begyndelsen af 700 tallet grundlagde kaliffen Walid Anjar, en stærkt befæstet handelsby. Byen lå hvor to vigtige handelsruter krydser hinanden. Ruten fra Damaskus til Middelhavet og en nord - syd gående rute.
Efter arabernes erobring af det meste af Mellemøsten i 600 – tallet, blev hovedstaden flyttet fra Mekka til Damaskus.
Det sejrrige Umayyade dynasti, begyndte straks efter deres magtovertagelse i 661 et omfattende byggeri både i den nye hovedstad og mange steder i de erobrede lande.
Det mest strålende eksempel er den store moske i Damaskus, men også Jordans ørkenborge stammer fra umayyade tiden.
Det arabiske storrige havde endnu ikke fundet sit eget arkitektoniske udtryk, så romerske byer danner forbillede. Byen blev delt i 4 dele med hvert sit formål.
Kaliffens palads med tilhørende moske, harem og bade.
Tetrapylon: Romernes måde at markere byens centrum, hvor de to hovedakser krydser hinander i rette vinkler.
Offentlige bygninger og de 600 butikker og beboelse var bygget efter en strikt plan.
Byen blev aldrig bygget færdig, og den eksisterede kun i ca. 50 år. I 744 mistede kaliffen i Damaskus Anjar til sin rival det sejrrige abbaside dynasti. Den sejrende hær ødelagde byen og siden har den ligget hen som ruiner.
Andre oldtidsbyer fik en lang udvikling og derved blev de forandret lag på lag til ukendelighed.
Takket være umayyadernes nederlag er Anjar bevaret som et enestående velbevaret eksempel på den tidlige muslimske by.