De store ledere i Syrien og Jordan	Hafiz al-Asad - Syriens enehersker fra 1970 til 2000 - foran mindesmærket for krigen i 1973 mod Israel. "Den stålsatte general". Asad betyder løve.
	Overalt i Mellemøsten ses billeder af herskeren på plakater, pengesedler eller limet på bilruder. Mange steder er der også opstillet stathuer, som viser den idealiserede hersker.
	Syriens nuværende leder Asad's søn Bashar al-Asad, her fremstillet som popstjernen, der blivet båret frem.
I Damaskus, ved indgangen til det palæstinensiske flygtningeområde, bliver de to præsidenter far og søn afbillede sammen med palæstinensernes store helt Yasser Arafat. Budskabet: Styret beskytter palæstinenserne og kæmper for deres sag.
	Penge har altid været et middel til at sende et budskab til de der har dem i hånden hver dag. Øverst Hafiz al-Asad foran den store moske i Damaskus, det viser tilbage til den store, magtfulde fortid og til religionen. Pengesedler kan også bruges til at vise nationens fremtidsvisioner. Olieboretårne, korn høstes med en stor mejetærsker og i baggrunden et stort fragtskib - handel og forbindelse med omverdenen. Syrien er moderne og i fremdrift!
Det Hashemitiske	kongerigeJordan

Abdullah den 2. som blev konge i 1999 efter sin far kong Hussein, som sat på tronen i næsten 50 år. Den unge konge er her vist i uniform - "Hav tillid til mig!"	King Hussein ibn Talal ibn Abdullah ibn Hussein Al Hasmini - konge i Jordan fra 1953 til 1999. Nummer to fra højre. Hans navn fortæller historie. Ibn betyder søn af, Hussein var altså søn af Talal, som var søn af Abdullah, som var søn af Hussein. Alle var af Al Hasmini slægten, som navnets sidste led viser.Yderst til højre Jordans nuværende konge Abdullah 2.
Penge har altid været et middel til at sende et budskab til de der har dem i hånden hver dag.Legitimiteten søges også ved at vise tilbage til den arabiske frihedskamp under 1. verdenskrig.Øverst slægtens stamfar Storsharif HusseinNederst de arabiske ørkenkrigere underfrihedsbanneret.	Hashemit slægtens mytologi siger, at de nedstammer fra profeten selv gennem dennes datter Fatima. Slægtens opgave var at bevogte de hellige steder i Mekka og Medina i Hijaz, som ligger i den vestlige del af den arabiske halvø. Hashemitterne var først og fremmest religiøse ledere, med stor prestige på grund af deres afstamning. I begyndelsen af det 20. århundrede forsøgte familien at transformere sin religiøse magt til politisk magt, idet storshariffen og to sønner stillede sig i spidsen for det arabiske oprør mod tyrkerne. Det var ikke for storshariffen en nationalistisk bevægelse i en nutidig forstand. Shariffen kaldte sig ved oprørets begyndelse ”konge af de arabiske lande”. Familien mente at det var dens gudsgivne opgave at lede hele den arabiske verden. Abdullah 1. (Jordans emir fra 1921 til 1946 og derefter dets første konge til han faldt for en palæstinensers kugle i 1951) delte denne vision, og den var heller ikke fremmed for kong Hussein. Jordan var ikke noget land, og der var heller ingen jordansk identitet i 1921, det skulle først skabes. Abdullah 1. kom til at regere ved hjælp af stammesheiker, og beduin hæren har været og er stadig kongens magtbase. Det er en af grundene til at kongefamilien ofte viser sig i traditionelt udstyr, da de stadig lægger vægt på den del af den nationale mytologi. Der er billeder af den unge kong og hans far mange steder. Det kan måske forstås som det punkt jordanerne har fælles, hvor de i alle andre forhold er delt af etnicitet, stammer og klaner.

De store ledere i

Syrien og Jordan

Hafiz al-Asad - Syriens enehersker fra 1970 til 2000 - foran mindesmærket for krigen i 1973 mod Israel. "Den stålsatte general". Asad betyder løve.

Overalt i Mellemøsten ses billeder af herskeren på plakater, pengesedler eller limet på bilruder. Mange steder er der også opstillet stathuer, som viser den idealiserede hersker.

Syriens nuværende leder Asad's søn Bashar al-Asad, her fremstillet som popstjernen, der blivet båret frem.

I Damaskus, ved indgangen til det palæstinensiske flygtningeområde, bliver de to præsidenter far og søn afbillede sammen med palæstinensernes store helt Yasser Arafat.

Budskabet: Styret beskytter palæstinenserne og kæmper for deres sag.

Penge har altid været et middel til at sende et budskab til de der har dem i hånden hver dag.

Øverst Hafiz al-Asad foran den store moske i Damaskus, det viser tilbage til den store, magtfulde fortid og til religionen.

Pengesedler kan også bruges til at vise nationens fremtidsvisioner. Olieboretårne, korn høstes med en stor mejetærsker og i baggrunden et stort fragtskib - handel og forbindelse med omverdenen. Syrien er moderne og i fremdrift!

Det Hashemitiske

kongerigeJordan

abdulla2

Abdullah den 2. som blev konge i 1999 efter sin far kong Hussein, som sat på tronen i næsten 50 år. Den unge konge er her vist i uniform - "Hav tillid til mig!"

King Hussein ibn Talal ibn Abdullah ibn Hussein Al Hasmini - konge i Jordan fra 1953 til 1999. Nummer to fra højre. Hans navn fortæller historie. Ibn betyder søn af, Hussein var altså søn af Talal, som var søn af Abdullah, som var søn af Hussein. Alle var af Al Hasmini slægten, som navnets sidste led viser.Yderst til højre Jordans nuværende konge Abdullah 2.

Penge har altid været et middel til at sende et budskab til de der har dem i hånden hver dag.Legitimiteten søges også ved at vise tilbage til den arabiske frihedskamp under 1. verdenskrig.Øverst slægtens stamfar Storsharif HusseinNederst de arabiske ørkenkrigere underfrihedsbanneret.

jordanpengeseddel

Hashemit slægtens mytologi siger, at de nedstammer fra profeten selv gennem dennes datter Fatima. Slægtens opgave var at bevogte de hellige steder i Mekka og Medina i Hijaz, som ligger i den vestlige del af den arabiske halvø. Hashemitterne var først og fremmest religiøse ledere, med stor prestige på grund af deres afstamning.
I begyndelsen af det 20. århundrede forsøgte familien at transformere sin religiøse magt til politisk magt, idet storshariffen og to sønner stillede sig i spidsen for det arabiske oprør mod tyrkerne. Det var ikke for storshariffen en nationalistisk bevægelse i en nutidig forstand. Shariffen kaldte sig ved oprørets begyndelse ”konge af de arabiske lande”. Familien mente at det var dens gudsgivne opgave at lede hele den arabiske verden.

Abdullah 1. (Jordans emir fra 1921 til 1946 og derefter dets første konge til han faldt for en palæstinensers kugle i 1951) delte denne vision, og den var heller ikke fremmed for kong Hussein.

Jordan var ikke noget land, og der var heller ingen jordansk identitet i 1921, det skulle først skabes. Abdullah 1. kom til at regere ved hjælp af stammesheiker, og beduin hæren har været og er stadig kongens magtbase. Det er en af grundene til at kongefamilien ofte viser sig i traditionelt udstyr, da de stadig lægger vægt på den del af den nationale mytologi.

Der er billeder af den unge kong og hans far mange steder. Det kan måske forstås som det punkt jordanerne har fælles, hvor de i alle andre forhold er delt af etnicitet, stammer og klaner.