Fønikerne var det første internationale handelsfolk og formidler af kultur mellem øst og vest.
De to bjergkæder der løber nord syd vendte fønikernes (som alle senere beboere i Libanon kystland) mod haven. Bjergene bag kystsletten tilbød træ i store mængder til skibsbygning og til eksport bl.a. til det træfattige Egypten. Der er gode naturlige havne på kysten, så alle forudsætninger var til stede, og fønikerne udnyttede dem. I begyndelsen sejledes kystsejlads, men efterhånden nåede de fønikiske galejer helt ud i Atlanten og til det sydlige England, hvor der er tin miner – et metal der er nødvendig for at fremstille bronze.
De lokale produkter purpur og cedertræ var højt betalte vare, men det vigtigste blev efterhånden transithandlen. Silkevejens produkter skulle fra kamelryg til skibe for at komme til kunder overalt i Middelhavsområdet, det blev fønikernes levevej.

Relief med billede af en galej

I det gamle testamente skrev profeten Ezekile kap. 27 om Fønikernes prægtige hovedby Tyrus og dens skibe:

En klagesang over Tyrus
Derefter kom dette budskab til mig fra Herren:
»Du dødelige menneske,« sagde han, »syng denne klagesang over Tyrus: Du prægtige havneby, du verdens mægtige handelscenter, dette er en hilsen til dig fra Herren. Du berømmer dig af at være verdens smukkeste by. Du har udvidet dine grænser på havene og koloniseret fjerne lande. Dine arkitekter har gjort dig vidt berømt. Du er som et skib, der er bygget af de fineste fyrreplanker fra Senir; fra Libanon tog man et cedertræ og lavede din mast, og af Basans egetræer lavede man dine årer. Dine dæksplanker består af cyprestræ fra Cyperns sydlige kyster; de er indlagt med elfenben.Din sejldug er lavet af det fineste linned fra Ægypten, og dit solsejl er farvet med purpur og skarlagen fra det østlige Cypern.

Ligesom arabisk og hebraisk består det fønikiske alfabet kun af konsonant, og indeholder ingen symboler for vokaler. Vokallydene afledes af konsonantkonteksten.

Fønikiske inskriptioner er blevet fundet i mange arkæologiske udgravninger i tidligere fønikiske byer omkring Middelhavet. Fx Byblos og Kartago.

Det fønikiske alfabet stammer fra omkring1000f.Kr.

Dyrkelse og opretholdelse af frugtbarheden var det centrale i alle kananæiske folkeslags religion. Baal var hovedguden og ved sin side havde han altid en kvindelig guddom - parret symboliserede himmel og jord, og som regn fra himlen befrugter jorden, således befrugter Baal Astare. Ritualerne havde udpræget sexuel karakter med tempeltjenerinder, som havde rituelle samlejer med kongen og præsterne.

Et andet karakteristisk træk var de mange ofre, korn, dyr, og, hvis der var virkelig fare på færde børn, blev blev ofret for at formilde guden Molok.

Stele med Baal og Astare

Fra det gamle testamente 3. Mosebog kap 20

"Herren befalede Moses at give Israels folk følgende instrukser:
»Enhver indfødt israelit eller fremmed iblandt jer, som ofrer sit barn til afguden Molok ved at brænde barnet på hans alter, skal stenes til døde af sine landsmænd; og jeg vil personligt bekæmpe ham og udstøde ham af folket - for han har givet sit barn til Molok; derved har han besmittet mit tabernakel og krænket min hellighed.""

"Nu gjorde israelitterne, hvad der var ondt i Herrens øjne, og dyrkede Ba'alerne. De svigtede Herren, deres fædres Gud, som havde ført dem ud af Egypten; de fulgte andre guder, guder som folkene rundt om dem dyrkede; de tilbad dem og krænkede Herren. De svigtede Herren og dyrkede Ba'al og Astarterne. Da flammede Herrens vrede op mod Israel, og han overgav dem til folk, som udplyndrede dem. Han gav dem i hænderne på deres fjender på alle sider, så de ikke længere kunne holde stand mod deres fjender. Overalt hvor de rykkede ud, var Herrens hånd imod dem og ramte dem med ulykke, sådan som Herren havde svoret og sagt til dem. Og de kom i stor nød."

Libanons kyst er et attraktivt landområde og i århundredenes løb er det blevet erobret mange gange. Omkring 1200 f.Kr. var de omgivne stormagter inde i en svaghedsperiode. Det gav plads til småstater, derfor regnes den selvstændige fønikiske historie fra dette tidspunkt.

Omkring 700 f-Kr. blev landet igen erobret først af assyrerne, dernæst af babylonerne og slutteligt af perserne.Det gik som under tidligere erobrere, hvis byerne ikke gjorde modstand, kunne de som regel fortsætte handlen mod at betale tribut til herskeren. Man slagter jo ikke hønen der lægger guldæg!

Alexander den store erobrede området fra perserne i 333 f.Kr., og nu satte en massiv hellenisering ind. Det udslettede den fønikiske kultur.

Romerne erobrede området i 64 f.kr. og indlemmede det i provinsen Syrien.