Nomader, købmænd, pilgrimme og studerende.
Det er et karakteristisk træk ved mellemøstens folk at de rejser, de er ikke vokset sammen med mulden, men bevæger sig med selvfølgelighed over store afstande. Oprindeligt som følge af naturens tvang. Dyrene skulle finde føde og mennesker måtte følge med - de var nomader. Købmandskab er også en traditionel levevis. Karavaner rejste over store afstande for at handle. Også pilgrimme har rejst langt for at mødes ved de hellige steder, hvor også handel og udveksling af nyheder og koner var almindeligt. Pilgrimsfærden til den hellige by Mekka er langt ældre end Muhammed, han omformulerede blot dens formål. Profeten Muhammed var også købmand og rejste langt omkring, hvor han mødte både jøder og kristne og blev inspireret af dem.
Shiamuslimer valfarter til deres hellige steder i det nuværende Irak. Overalt i den muslimske verden er der også mængder af lokale pilgrimsmål.
Undervisning var også på de højere niveauer en international sag. Studenter rejste/rejser til kendte lærde i mange lande for at samle tidens viden.
Khan'er og karavanestationer– handelens bygninger
Langs alle Mellemøstens handelsruter findes med 40-50 kilometers afstand karavanestationer "karavanserei", hvor mennesker, kameler og varer kunne være i sikkerhed om natten. I ørkenområder er det ofte enkle murstensbygninger, men når karavanen nåede byen så faciliteterne anderledes ud.
Når karavanen nåede byen blev varerne sendt til en kahn, som er en slags engrosforretning, hvor byens købmænd kom for at opkøbe varer til videresalg, og hvor de fremmede købmænd også boede under komfortable forhold.
Khanernes form er den samme, det er udstyret og dekorationerne der signalerer velstand.
Alle rum er samlet omkring en stor gård, hvor de lokale myndigheder kunne have kontorer, på etagerne ovenover var værelser til overnatning.
De afgifter købmændene betalte kunne fx betale for driften af koranskoler eller velgørende institutioner.
Billedet er fra Asa'd Al-Azem Khan i Damaskus fra 1700 tallet.
Den osmanniske indflydelse ses blandt andet på minareternes høje og slanke form, og på brugen af både hel- og halvkupler.
Komplekset ligger udenfor Damaskus gamle bydel
En ny hersker gjorde sig populær ved at tage sig af alle de rejsendes behov.
Grundplanen oven over viser det store kompleks, som den nye osmanniske hersker lod bygge efter erobring af området i 1516. Stort og flot skulle det være og tidens førende arkitekt blev sat på opgaven. Komplekset skulle rumme et moderne hospital, skole, karavanestation, butikker til at forsyne pilgrimme og købmænd og så naturligvis en moske.
Anlægget ligger udenfor den gamle bys mure tæt ved det område, hvor pilgrimmene samledes inden turen gennem ørkenen. Pilgrimmene boede i telte, men kunne så blive betjent både åndeligt og kropsligt.
Sultanen ville vise sig som legitim hersker og islams beskytter.