Kings highway, Via Nova Traiana,
og limes Arabicus
Fra Aqaba mod nord har der været ruter hvor karavaner, soldater, pilgrimme og rejsende har bevæget sig og søgt ly for den evige fare fra beduiner.
Den bedst beskyttede rude var den der blev kaldt ”kongevejen”. Der er vidnesbyrd om at den har eksisteret i hvert fald i 4000 år.
I Gamle Testamente er den nævnt i 4. Mosebog vers 17, hvor Moses beder kongen i Edom om lov til passage ….”vi vil gå ad kongevejen, vi vil hverken bøje til højre eller til venstre, før vi er nået gennem dit land!” Svaret var nej! Så måtte israelerne gå udenom ad den langt farligere ørkenvej.
Senere kom vejen ind i Davidsriget og blev genstand for gentagne erobringsforsøg.
Vej var vel ikke tale om i moderne forstand nærmest en rute, hvor de værste forhindringer blev ryddet.
Først da romerne kom til blev der tale om egentligt vejbyggeri. Den blev brolagt på visse strækninger og der blev sat milesten op – romerne var ordensmennesker!
I 106 blev Petra og andre mindre småstater slået sammen og gjort til provinsen ”Arabia”. For at forbinde de større byer, gøre handelsruterne sikre og ikke mindst for at soldater hurtigt kunne komme fra sted til sted blev vejen gjort i stand efter romerske standarter i perioden mellem 106 og 111.
Vejen fik navnet Via Nova Traiana efter kejser Trajan.
Vejen førte fra Aqaba til Damaskus.
Romerriget var fra at være et ekspanderende rige fået faste grænser, som blev bevogtede at tusindvis af soldater stationeret i et kæmpe net af garnisoner. Linjerne mellem lejrene var befæstet med vagttårne og palisader og patruljer var hele tiden på vagt.
Også romerske militærlejre var indrettet efter vinkelrette principper. (I byer som Köln kan man se den romerske lejrs grundstruktur i gadeplanen). Der var altid sørget for vandforsyning.
Forsvarslinjen langs kongevejen kaldes Limes Arabicus.
Plan over ten romerske limes fort ved el-Lejjun i Jordan.
På kortet kan man se borgenes beliggenhed. Efter som Rom blev mere og mere trængt af endnu en ny stormagt med udgangspunkt i Persien/Mesopotamien i 4. århundrede blev der stadig bygget nye forter og befæstningerne forstærket. Sammen med det vestromerske riges nedgang forfaldt mange af forsvarsanlæggene ligesom vejanlæggene ikke blev holdt i orden.
Der er stadig mange ruiner tilbage efter de romerske borganlæg.
