Ttraditionelt arabisk rigmandshus.
Azem paladset, den tyrkiske guvernørs bolig –
I 1516 erobrede de osmanniske tyrkere det meste af mamlukkernes imperium og Damaskus blev provinsens hovedby, hvor en guvernør styrede på sultanens vegne.
Omkring 1750 påbegyndte guvernøren Ass’ad Pasha al-Azem bygning af et privat hus i arabisk stil på det sted hvor kalif al-Walid i 700- tallet havde haft sit palads. Kilder siger, at det kun varede 3 år at bygge huset.
Indgangspartiet er ganske anonymt, som det er almindeligt. Bag indgangsdøren fører en z-formet gang ind i huset. Meningen er, at man ikke kan se ind i husets indre, når hoveddøren åbnes. Denne tydelige adskillelse mellem ude og inde er med til at understrege husets fred og skygge i modsætning til byens støj og støv.
Husets herre modtager gæster i ”salamlek” området, hvortil kun mænd har adgang. Endnu en kroget indgang og man er i husets hovedområde ”haremlek”. Her bor familien og der er adgang for de nære slægtninge også mænd. Husets sidste afdeling tilhører de tjenende ånder, som der var mange af.
På billedet til højre ses i baggrunden den ene minaret på Umayyademoskeen. Azempaladset er bygget hvor kaliffen al-Walid lod sit palads bygge i 700-tallet så tæt på hans moske som muligt.
.
Til højre efter indgangen drejes ind i salemlek - mændenes område. Her har husherren modtaget gæster og forretningsforbindelser. I de smukt dekorerede rum rundt om gården er der nu udstilling af de håndværk, som Damaskus har været berømt for og levet af i århundreder.
Til venstre drejes ind i familieafdelingen ”haremlek”, den er på 4000m2. Der er adgang til husets værelser fra den store gård, som igen er et vidunder af ro.
I de mange rum er der nu udstilling fra en rig families dagligliv såsom undervisning, bryllup og bad.
Den store iwan i gården giver skygge og vandets rislen i gårdens fontæne en stemning af paradis.
Badet, husets hammam er udstyret i den mest overdådige stil.
Bronzevandhane i hammam.
"Det danske Institut" i Damaskus
Bayt Al-Aqqad - rigmands hus fra 1700-tallet
A er den beskedne dør mod gaden. B den forreste gård. C den store ivan ud mod gården med fliser og vandbassin. D var husherrens modtagelsesværelse.
Det danske hus rummer i sig hele Damaskus historie, og er et godt eksempel på, at der er bygget ovenpå og ovenpå siden tidernes morgen .
Den ældste del af huset rummer rester af et romersk teater. Selve huset blev grundlagt i 1400-tallet, ombygget i 1700-tallet, hvor det får sin nuværende grundplan. I 1800-tallet blev huset renoveret og fik nogle af sine dekorationer i mere "moderne" det ville sige europæisk inspireret stil. Danskerne kom til i 1997 og huset blev renoveret endnu en gang, nu med badeværelser og internet!
Bag en beskeden dør tæt på den lige gade ligger Bayt Al-Aqqad, Det danske Institut i Damaskus
www.damaskus.dk, her findes en billedgennemgang af huset.
Der er lagt vægt på detaljerne, som her en smukt dekoreret dør
Husets centrale rum – gården er fra 1400-tallet og følger den traditionelle arabiske byggeskik. I den ene ende den 11 meter høje ivan den anden den kæmpestore vægdekoration som sidder over modtagelsesværelset. Alt bygget i det der kaldes ”damaskus sten” den sorte basalt, den okkerfarvede sandsten og den rosa marmor.
Husherrens modtagelsesværelse er her blevet indtaget af kvinder. Det var ikke gået i 1700-tallet.