Syriens topografi

Syriens topografi kan groft inddeles i to. Mod øst de bjergrige områder, der strækker sig fra den tyrkiske grænse i nord og ned i Jordan. Disse bjerge når 1500 til 2800 meter over havet. Den anden del er det østlige plateau, som strækker sig til den anden side af Eufrat floden, og som bortset fra enkelte oaser er præget af ørken.
Bjergkæden er delt i to. Bjergene lige øst for Damaskus ”Antilibanon” strækker sig mod nord til Homs, hvor der er en dalsænkning. Jebal Ansarieh fortsætter nord herfor med stejle skrænter ned mod Al Ghab flodområdet. Det får betydning for historien, idet dette pas er den naturlige vej fra Ørkenen til Middelhavet. Krak des Chevaliers ligger og ser ned på denne passage og, må  man formode, haft kontrol med hvem og hvad der passerede.

Bjergene lige øst for Damaskus får det meste nedbør til at falde på vestkråningen og i Bekkardalen i Libanon, derfor får Damaskus meget lidt regn, medens Bekkardalen er yderst frodig.

Plateauet øst for Damaskus er hovedsagelig en stor stenørken med enkelte oaser. Stenørkenens geologiske forhold er betydningsfulde, da der er store stenbrud, hvor der i århundreder er blevet hugget sten, som er tilgængelige og holdbare byggematerialer.

I områder syd for Damaskus har der været stor vulkansk aktivitet, som nogle steder har efterladt basaltaflejringer på op til 300 meters tykkelse. Den sorte basalt ses overalt i bygninger i Damaskus.

Store oversvømmelser har tilbage i kridttiden aflejret mængder af sand- og kalksten, som nogle steder er flere hundrede meter tykke. Sand- og kalkstensten i varierende farvetoner udgør den anden bestanddel af  den særlige Damaskus byggestil, som efterhånden blev mode i store dele af det islamiske område.

Stenørken nord for Damaskus. Det sorte lag i toppen af formationen i baggrunden er basalt, derunder bænke af kalksten i forskellige farver.

Læs mere om Syriens geologi

http://www.um.u-tokyo.ac.jp/publish_db/Bulletin/no05/no05004.html

http://www.um.u-tokyo.ac.jp/publish_db/Bulletin/no01/no01005.html

Navnet Syriens skiftende betydning

Indtil 1920 refererede navnet Syrien  omtrentligt til et område, der i dag udgøres af Syrien, Libanon, Jordan, Israel og det nu tyrkiske område Alexandrette og Mosulområdet i Irak.

Det skal ikke forlede nogen til at tro at der nogen sinde fandtes en syrisk nation – og det gør der formentlig stadig ikke.Området fra Lilleasien til Egypten blev af romerne kaldt Syrien (som i juleevangeliet hos Lukas kap. 2 vers 2 .”det var den første indskrivning, som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien”. Det er romernes brug af ordet, som kom til at definere Syrien frem til 1920.Hos King-Crane kommisionen 1918 er der da heller ingen diskussion af hvor Jerusalem ligger – det ligger i Syrien.

Under Det osmanniske Rige var området delt i en række administrative områder: "vilayets". Disse afspejlede i store træk områdernes handelsmæssige forbindelser og forhold til centralmagten. Efter 1. verdenskrig blev  navnet ”Syrien” knyttet til det franske mandatområde. Libanon blev straks skåret ud og gjort til en selvstændig stat domineret af kristne.Grænsen mod det engelske mandat Palæstina blev først fastlagt i 1922. Grænsen mod Tyrkiet blev revideret i 1939, således at området ved Alexsandretta blev en del af den Tyrkiske stat. Jordan, som også var en del af det gamle Syrien, blev skåret ud af Palæstina og i 1921og gjort til en selvstændig stat.

.

http://travel.state.gov/travel/cis_pa_tw/cis/cis_1035.html

http://www.infoplease.com/ipa/A0108016.html?pageno=5

Kilde: USA regering.

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sy.html

Hjemmesiden indeholder alle mulige statistiske informationer.

Til top

Det nuværende Syrien er 184.000 kvadratkilometer og har en befolkning på ca. 22 millioner. Damaskus har officielt ca. 2,3 millioner indbyggere.

Sprog: Hovedsprog er arabisk, men der er også kurdisk, aramæisk, og cicassisk. Fransk og/eller engelsk forstås af mennesker, der kommer i kontakt med fremmede.